Tag telt med på tur. Genoplev glæden ved at overnatte udendørs

Hvornår hår du sidst været på telttur? (foto eventyrsport.dk)

Hvornår hår du sidst været på telttur? (foto eventyrsport.dk)

Sommeren er over os, og det danske vejr viser sig tilmed fra sin gavmilde side. De høje temperaturer og solens stråler indbyder til en masse leg og aktiviteter udendørs; Det er med andre ord oplagt at hive den ældgamle klassiker frem. At overnatte i telt i naturen.

Om det skal være i baghaven eller i en af de 150 statsskove, hvor det er tilladt at slå telt op, så længe teltet er uden for beboelses synsvidde, er op til den enkeltes temperament. Det er bare vigtigt at sikre sig, at det er lovligt at slå telt op dér, hvor man har udset sig en plads.

Oplev naturen i telt

At sove i telt er en aktivitet, der er populær blandt de fleste – store som små. Lyden af vinden i trækronerne eller regnens små prik på teltdugen er den perfekte baggrundsstøj til en hyggelig aften og nat. Teltets tynde vægge gør, at alt opleves mere intenst; Pludselig lægger vi mærke til, hvornår fuglene går i seng, og hvornår de står op, vi hører, når naboen lufter hund, og et regnskyl eller tordenskrald i løbet af natten går ikke ubemærket hen.

Husk lommelygter og skab lidt uhygge, mens I fortæller spøgelseshistorier eller brug lygten til at lave sjove skyggedyr på teltdugen. Det er også oplagt at medbringe mad, der kan laves på bål eller grilles, hvis der virkelig skal hygges. Det kunne f.eks. være skumfiduser eller majskolber. Husk igen at tjekke, om det er tilladt at grille eller tænde bål der, hvor du slår telt op.

Teltopsætning er i sig selv en skæg oplevelse, hvor samarbejdsevner kan blive sat på prøve. Med nutidens telte er det dog hurtigt klaret at slå et telt både op og ned, så det skal i hvert fald ikke afskrække nogen fra at tage af sted. I dag er de fleste telte også så vandafvisende, at det skal regne rigtig meget, før vandet trænger gennem teltdugen.

Find dit nye telt her

Share
This entry was posted in Camping, Telttur and tagged , , , . Bookmark the permalink.

One Response to Tag telt med på tur. Genoplev glæden ved at overnatte udendørs

  1. Pingback: Pop up telte er med til at gøre turen ud i det fri spændende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *